fredag den 13. september 2013

Økotex jersey i Smuksak

Jeg har længe haft tanker om hvordan jeg kan få mine lækre jerseystoffer til salg i Smuksak. Da vi jo har begrænset plads pr. medlem, og produkterne skal være nemme for både kollegaer at sælge, men også nemt for kunderne lige at snuppe med hjem, er jeg kommet frem til denne løsning, som jeg synes præsenterer stoffet pænt.


Vi har rigtig mange kunder der er kreative, og som netop har efterspurgt materialer til selv, at kaste sig ud i at sy til eget barn. Derfor har jeg nu lavet disse pakker. Metervaren kan stadig bestilles i større mængder på min mail, men ellers kan du nu få 1 meters stykker i et væld af motiver i butikken.


onsdag den 11. september 2013

Nye metervarer i shoppen og en skidt lille mand

Storm har været syg mandag, tirsdag og onsdag. Høj feber, forstoppelse, tynd mave, to nye tænder, hoste og snot har præget den bette mand. Det har givet anledning til en masse hyggetid med fjernsyn, bøger, lego samt kys og kram. Men det har også givet mig mulighed for lige, at få indhentet lidt af det forsømte, da han har sovet nogle rigtig lange lurer. 


Jeg fylder lidt i shoppen hver dag, og senest igår ankom en af dem jeg havde glædet mig lidt ekstra til at modtage. Nemlig en helt vildt fin jersey med svampe, mariehøner og små fugle. Den grønne baggrundsfarve er super skøn. Jeg er vild med de små motiver der går igen, og kvaliteten er som den plejer, rigtig god. Stoffet passer desværre ikke i farverne til min vinterkollektion. Men jeg synes den grønne farve var så skøn, at jeg bare måtte købe den hjem. 


Derfor er den kun til Jer kære kunder, og bliver der ikke udsolgt, må den jo indgå i min forårskollektion. Jeg vil i samme omgang lige takke Jer alle der har taget så godt imod mit nye tiltag, med salg af jersey stofferne. Det er en fornøjelse at runde posthuset hver dag, og jeg håber I oplever en god service.

Ris og ros modtages meget gerne :)


tirsdag den 10. september 2013

En smuk forvandling


Som I ved så har vi haft store problemer med at finde den drengefrisure der passer til Noah Emil. Både hans ansigt, men ikke mindst hans personlighed samt min stil. Jeg er ikke til korthårede drenge, som i helt kort, men Noah Emils hår artede sig bare ikke til en lang hippie frisure, så der skulle en forandring til. 

Og hold nu op, hvor er jeg glad for, at jeg valgte at tage ham til en professionel frisør. Jeg synes han ser intet mindre end brand godt ud. Det er sejt, kan stritte med voks i, men det har samtidig længde på toppen og i nakken, så vi kan lege med forskellige frisure. Fra nu af holder jeg mig langt væk fra saksen, og lader frisøren gøre arbejdet hver gang. 



torsdag den 5. september 2013

Elefanthuer

Så har jeg de første varer klar til efteråret. Elefanthuerne er lavet i økotex bomuldsjersey, både i yderstof og som foer. De kan fåes i str: 6-12 mdr, 1-2 år og 2-3 år. De koster 129,- og findes i et stort udvalg af de mange børnemønstre. Huerne kommer til salg i Smuksak fra i morgen fredag, og de kan bestilles på mail byboern@hotmail.com

Til drengene


Til pigerne


tirsdag den 3. september 2013

På besøg hos leverandør

Dagen er gået med et besøg hos min leverandør, og hvilken spændende dag. Det er en kunst at begrænse sig, og tankerne flyver også stadig rundt i mit hoved, om jeg valgte de rigtige farver, prints og ikke mindst mængde. Heldigvis kan man jo altid bestille mere, og efter jeg har åbnet op for metervarersalg på bloggen, kan jeg også se, at jeg har en del aftagere derude, der er lige så forelskede i jersyen som jeg. Nogen har endda efterspurgt om jeg ville bestille bestemte ruller hjem. De er selvfølgelig købt med hjem idag. Det vil jeg altid, så spotter du noget på billederne under, som du gerne vil have jeg får hjem, så send en mail, og jeg får fat i det. 

Lidt spot fra dagens tur rundt på lageret









mandag den 2. september 2013

Samarbejdsaftaler og stof til salg

Der er gang i udviklingen af Bybørn i disse dage. Her til eftermiddag har jeg holdt møde med en kommende forhandler, af en minikollektion fra Bybørn. Deadlinen er ret tæt på, og jeg har ikke tid til andet end, at komme i sving med det samme. Ekstra hænder er ved at blive booket ind, og allerede i morgen går turen ud til min stofleverandør for, at handle ind til kollektionen. 

Udover indkøb til den kommende kollektion, er det planen, at jeg skal fylde bilen i morgen med endnu flere af de lækre økotexjersyer, så der forhåbentlig i løbet af ugen vil komme sprit nye metervarer til salg i bloggen. Men nu må vi se, om de nye stoffer giver mig lyst til at købe stort ind.

Jeg har fortsat noget tilbage af de tidligere stoffer, og du kan stadig nå at ligge en ordre


Der er nogle der har haft problemer med linket til shoppen, så det kommer lige igen, så alle får muligheden for at gå ind i shoppen og se udvalget, mens min "Fri fragt kampagne" stadig kører. Tilbudet gælder indtil tirsdag aften kl. 23.59

Kaninen og frøerne er med i vinterkollektionen fra Bybørn. 
Kaninen med den røde kontrast som paddehatten, og frøen med den marineblå, som er åkanden.
Begge farver har jeg på lager i samme skønne økotexkvalitet, og kan købes med til kanter, foer, piping osv. Prisen er 60,- for 0,5 meter





søndag den 1. september 2013

Økotex bomuldsjersey

Jeg lukker nu op for, at du kan bestille Bybørns super lækre metervarer. 

Økotex bomuldsjersey
92% bomuld, 8 % lycra

Kvaliteten er helt i top, farverne holder pænt efter mange vaske, og stoffet fnuller på ingen måde. 
Jeg vasker på almindelige 40 grader med vrangen ud. Jeg har tilbagevendende kunder der tørre Bybørn styles i tumbler. Dette anbefaler jeg dog ikke, men kunderne fortæller, at det kan det sagtens holde til uden at forandre sig.

Økotex 100 standard står for, at metervaren er fri fra alle skadelige kemikalier i fremstillingsprocessen, og så er det da utroligt, at man kan få så rent et produkt, at sy lækre ting til børnene i.


Som et åbningstilbud kan du de næste 3 dage bestille metervaren og få fragten gratis.

Tilbuddet gælder for varer bestilt til og med tirsdag d. 3. september.

Klik ind i shoppen









Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...