onsdag den 22. maj 2013

Nyt liv - linoliums mode

Mens jeg knokler på det sidste af min hovedopgave som skal afleveres fredag, har vi håndværkere i lejligheden, så vi kan komme på plads hurtigst muligt. Ikke at jeg ville kunne lægge et linoliums gulv selv hvis jeg havde tid, men så er det jo fedt, at der er nogen der er eksperter i det. Vores nye køkken er i meget mørkt træ, så da jeg så lejligheden første gang, var det noget af det første jeg sagde. Vi skal have helt lyst gulv på. Jeg begyndte at søge på mode inden for gulve, og svaret var ens ligegyldigt hvor jeg søgte. Hos gulvforretninger, i boligblade, hos venner og bekendte. Der var kun et valg, klik linoliums plader. Da jeg stod og skulle vælge var der dog endnu et valg. Skulle det være lys grå, eller lys sand. Valget faldt på den lyse sand/beige, og hvor er jeg glad for den beslutning. Køkkenet er perfekt, jeg er simpelthen så tilfreds med resultatet.

Linoliumsplader er efter sigende nemme at lægge. De skal "blot" klikkes sammen. De fåes i pakker med 10 stk. Vi har givet ca. 2000,- for vores køkken.










Uret skal lige op at hænge, men ellers er køkkenet ved at være færdig 

mandag den 20. maj 2013

Skønne retro fund

Mens jeg sidder begravet i hovedopgaven på 3. semester, drømmer jeg om indretningen af vores nye lejlighed. Jeg har de sidste måneder samlet sammen og købt ind, og her i sidste uge fik jeg fingrene i nogle helt fantastiske ting til boligindretningen. Nogle ting jeg simpelthen lige er nød til at vise frem her på bloggen. 


Elefantspejl til Storm



Sovepose fra 70´erne i helt klare, og alt for lækre farver.


Lotus skål str. 24 cm


Den står skønt til den orange jeg havde i forvejen.


På fredag afleveres opgaven og aktion indretning og udpakning går for alvor i gang. Glæder mig

søndag den 19. maj 2013

En helt særligt dag

For 9 år siden, blev d. 18. Maj ændret fra, at være en helt almindelig dag, til at være den vigtigste dag på året. En lille lækker dreng så dagens lys, og har smeltet mit hjerte lige siden. På en eller anden måde, er der bare et helt særligt bånd til sit første barn, tænk sig at han nu er blevet så stor.

En sød og kærlig fyr, der på sit 9. år, er ved at blive stor. Meget taknemmelig og en høflig ung mand. I fredags stod den på fest i SFO´en, hvor han er pigernes ven. Uh jeg må holde godt fast i ham lidt endnu.





I dækning for en lillebror




Tak for en fantastisk dag til 
alle vores gæster.

torsdag den 16. maj 2013

Store forandringer

Der sker store forandringer i vores liv lige nu. Vi er rykket fra en klemt lejlighed i Vestergade, til et roligt boligkvarter med mere plads, federe rum til indretning og tættere på børnenes institutioner. Vi overtog lejligheden d. 1. maj, og rykkede ind i en totalt renoveret lejlighed blot 10 dage senere. Weekenden stod på flytning og de sidste 3 dage, har jeg købt ind, pakket ud, smidt ud, og ja generelt prøvet at skabe sig en base igen. 

Børnene overlever på deres helt egen måde.









Men om kort tid har de et super lækkert fælles  børneværelse, som gerne skulle inspirere til leg og samvær på tværs af den store aldersforskel. 

Der er allerede sket meget siden disse billeder blev taget, men jeg smiler når jeg ser de "stakkels" unger spise på gulvet, så de skulle lige med.

Sofaen blev bestilt ved Bolia i tirsdags. Sofaen bliver afbestilt ved Bolia idag, og købt igen om 14 dage, hvor de får den der passer helt perfekt ind. Så vi må bruge gulvet lidt endnu, men så får vi også drømmesofaen som bliver en ret central del af stuen, og samlingspunktet for familien.

Lejligheden rummer et hav af muligheder i forhold til indretning, så bloggen vil i den næste tid handle meget om indretning, fede lopper, og lækkert design.


torsdag den 9. maj 2013

5 for en 100!

Vintage stof til salg. Stykkerne måler ca 60x60. (nogle få 45x45 og 80x80)

Stykkerne skal egentlig indgå i stofpakker, men da jeg er tidspresset for tiden, har jeg valg at ligge et billed på af stykkerne, og du kan dermed få muligheden for selv at sammensætte en pakke. 

Så skynd dig hvis du selv vil lave en pakke. Om 14 dage er de resterende låst i stofpakker til butikken. 


send mig en mail for bestillinger byboern@hotmail.com

torsdag den 2. maj 2013

Succesoplevelser

Det har været en vild uge fuld af en masse succesoplevelser. Først i mandags hvor det lykkedes mig at sy 40 bluser samtidig med, at jeg gik til eksamen og fik et 12-tal. Så tirsdag, hvor jeg havde mit første home party. Dog blev jeg som frygtet, ringet op af vuggestuen midt i alle forberedelserne, at Storm havde 38 i feber, og skulle hentes. Men det gik, og aftenen blev en kæmpe succes. Det var sjovt at få sine varer hjem fra Smuksak, og se dem i en lækker samlet Bybørn sammenhæng. Desværre havde jeg så travlt med at skrive fakturaer, så jeg ikke fik taget billeder da det lå pænt. Derfor en lidt rodet, og mørk omgang jeg kan vise frem her, men dejligt at mine gæsterne var så ivrige for at se på mine produkter, og skønt at sende så meget med dem hjem.
Det er helt klart ikke sidste gang jeg har afholdt sådan et arrangement.









Kunne du havde lyst til at samle en flok til home party, tager jeg meget gerne ud med mine varer. Der er selvfølgelig en lille gevinst for dig, men skriv til mig hvis du vil høre mere, så finder vi ud af noget. 

søndag den 28. april 2013

Sneak peek

Jeg er i gang med en masse bukser som skal være klar til mit arrangement på tirsdag. Her får I et lille kig på den første - Pigebuksen i lækker hindbærfarvet twill, med hvide bånd og en kanin. Kaninen mangler sine øjne, da jeg lige skal have skaffet en hultang, men ellers er de klar til salg.




Du kan stadig nå at melde dig til mit 
Home Party hvis du har lyst til at se endnu mere, og ellers kommer alle produkterne i Smuksak fra på onsdag. 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...