torsdag den 7. marts 2013

Vintage nederdel


Der har været stor efterspørgsel på min nederdel i forskellige vintagestoffer. Mange har spurgt til om jeg kunne lave den i større størrelser, så her er den i str. 104 - 134. Jeg har skiftet den sarte lyslilla på rib og kantbånd ud, med en stærk koral farve, men ellers er det den samme model. Et skønt skørt med masser af farver og vidde. 

Du kan bestille den allerede nu via min mail. Og ellers er den at finde i butik Smuksak, fra på lørdag d. 9. marts

tirsdag den 5. marts 2013

Ny blogshop med åbningstilbud

Blogshoppen er fyldt op med forårsvarer


Jeg har opdateret min blogshop med alle Bybørnvarer som jeg sælger i Smuksak, så du, ligegyldigt hvor i landet du bor, også kan få fingre i mine produkter.

Jeg sender hver onsdag, og da det jo er i morgen, vil jeg sætte i gang med et tilbud.
Derfor kan du i aften shoppe løs, og få fragten betalt.

Klik ind på shoppen her

Du bestiller ved at sende mig en mail - og det er først til mølle på de ting der er unika.

Håber vi handles ved

kh Tine

Mail: byboern@hotmail.com

der tages forbehold for fejl i lagerstatus
Alt sendes som b-post 

søndag den 3. marts 2013

Vi lever!

Den sidste tid har været noget kaotisk og presset, men vi lever. Der har hverken været tid til at tage billeder, lave indlæg, og læse blogs, og hold nu op hvor har det været savnet. Men hver ting til sin tid. Jeg føler der begynder at falde ro på, og overskuddet er igen til at dyrke blogland, Bybørn og hele mit kreative univers.

Idag står den på indretning af børneværelse. Storm er blevet så stor, at han nu rykker ind til sit store idol - Storebror. Det bliver spændende om et fælles værelse kan fungere, og om Noah Emil kan få lov at være i fred, bare engang i mellem fra den lille pilfinger. Men de elsker og nyder hinanden så det skal prøves. 

Ydermere giver det plads til et arbejds/soveværelse, hvor jeg kan arbejde efter børnene er kommet i seng, så ikke stue og køkken skal rumme min efterhånden meget pladskrævende hobby. Men dette projekt må vente - børnene først :)


Billeder fra min blogfrie måned










1# Storm der mildest talt har dræbt en kajkage
2# Storm som tiger til fastelavn i vuggeren
3# En tiger og en løve til fastalavnsfest
4# Emil bager slikpizza 
5# slikpizza med flødeskum
6#Bybørn vintagenederdele i Smuksak
7# Elefanthuer i forårskvalitet i Smuksak

Inspiration til slikpizza. Det smager meget bedre end man kan forestille sig.

Der bruges samme bund som til en almindelig bund. Vi laver den altid med speltmel.

Tomatsauce erstattes med mascapone hvori der er rørt hindbærsyltetøj (evt rød frugtfarve hvis den skal være endnu mere rød.

Blåbær ligges på inden pizzaen bages.

Pizzaen bages, og pyntes derefter

Pynt: 
chokolade
marsmellows
slik
krymmel
eller hvad man ellers kan finde på


og lige inden servering - flødeskum

mmm



mandag den 11. februar 2013

Facebook og tapeter

Der er stille fra mig for tiden. Hverdagen er fyldt helt op, med job fra 8-16, børn, Smuksak og produktion af varer. Ja jeg kan faktisk ikke helt følge med. 

Der har dog været tid til lige, at oprette min Bybørn facebookside. Klik ind og følg mig der, hvis du vil være den første der ser de nye varer. For tiden er det den, jeg kaster flest billeder ind på.

Mine nyeste varer til butikken er tapetpakker til krea-folkene. En kategori vi efterhånden har en del af i Smuksak. Her kan du blandt andet købe vintagestof - knapper - strygemærker - tapetpakker - mønster på elefantbamse - klippe selv uro´er - 
pom pom´mer og garn.
Mine tapetpakker indeholder forskellige stykker tapet. Både nyt og vintage. De er blandede med blomster, grafiske og børnemotiver, og er perfekte hvis man vil lave et lille projekt til sit barn, som man ikke skal bruge så meget til. Pakkerne er farveopdelt så de passer lidt sammen.


søndag den 3. februar 2013

En præmie og en VINDER!

Så blev det søndag aften, klokken har rundet de 20.00, og det er nu tid til at finde en vinder. Jeg er næsten ligeså spændt som Jer, for jeg har virkelig lyst til at glæde hver af Jer med en bluse.

Jeg var selv så heldig at vinde en plakat igår fra Småfolk, da jeg var til Kreadag i Århus arrangeret af Anna. Der var vidst ingen til blogtræf der er I tvivl om, hvor glad jeg blev for min præmie. Den skal pynte på Stormens værelse engang når vi har fundet den der lejlighed vi søger. 



Og tusind tak for en skøn kreadag til alle Jer der deltog der, og ikke mindst til Anna. Det var et fedt initiv, glæder mig allerede til næste gang.

Men nu kan jeg vidst ikke trække den længere.

Vinderne er trukket, og de heldige blev 

Nr: 61 Karen Marie 
Nr: 90 Kreative RainbowMe

I har begge skrevet en bestemt farve på. Vil I begge sende mig en mail med et andet valg hvis blusen er udsolgt i ønsket str. + Jeres adresse. 

Til alle Jer der ikke vandt vil jeg da lige minde Jer om, at bluserne stadig fåes i alle 4 farver i butik SMUKSAK. De koster 175,-


onsdag den 30. januar 2013

Han klarede den :)

Det er idag dagen efter en veloverstået operation. (fjernelse af polypper og lagt dræn i ørerne) Det gik godt, men nøj hvor var det en hård omgang for den bette mand. Storm kom i narkose kl. 8.00, og kl. 9.00 så vi ham igen på opvågningsstuen. Her var han godt nok ikke sig selv. Han lå bare der i mine arme, med lukkede øjne, og græd og kunne slet ikke finde ro i sin krop igen.

Efter et par timer kom han over på stuen, hvor vi kæmpede med en overtræt dreng med mange smerter, der ikke ville overgive sig til en lur, for hvad ville der så ske? 

Han sov to timer, fik lidt mere smertestillende, og så skal jeg ellers love for han blev frisk. Ikke mere seng til ham, han måtte ud og undersøge hvor han egentlig var kommet hen.

Vi sov på hospitalet. Det var en nat med sygeplejerske besøg hver time, da Storm sprang flere vejrtrækninger over, end han plejer. For i den hals, hvor der stadig sidder verdens største mandler, er der ikke plads til hævelse.

Vi ser frem til nogle nætter snart med forhåbentlig bedre vejrtrækning trods lægen ikke er optimistisk - Ja det var desværre de ord vi fik, da vi sad på opvågningen med den lille ulykkelige dreng. Det var nok desværre ikke nok at tage de polypper...

Men jeg krydser fingre og beder til, at dette havde en eller anden form for mening.





 Intetanende og en totalt tillidsfuld Storm inden operationen


Velfortjent lur (med næseblod)



Isbjørn fra Tryghedsfonden


 Fjernbetjening til sengen - man har vel lært lidt hjemmefra eller!


Storm de sidste 12 timer vi var indlagt! 

Og så lige en kæmpe ros til peronalet på Aarhus Universitetshospital. 
Sikke en service og forplejning vi fik. 
Tusind tak for det.

mandag den 28. januar 2013

Tapet og en mors værste mareridt

I lørdags holdte jeg kreadag med Pernille. Vi skulle mødes og bruge hele dagen på, at få produceret lidt nye varer til butikken, i hyggeligt selskab med hinanden. Vi startede dagen med at besøge min stof/tapet pusher, som endnu engang havde læsset frem med fristende varer til os da vi kom. (se tidligere indlæg her. Det var som en slikbutik fyldt af fristelser, og en kunst at styre sit indkøber-gen, for hvem ville ikke eje det hele. Jeg fik nogle virkelig darlings med hjem. Nogen der skal bruges til produkter til Smuksak, og nogen der skal pynte i det fremtige hjem vi stadig leder efter.





Hver eneste rulle måtte rulles ud og kigges på, og vi blev bare mere og mere begejstrede, jo længere vi kom i vores jagt efter de helt rigtige tapeter.


Her var dem jeg valgte. Nummer 3 fra venstre er min absolute ynglings. Den skal pynte i mit nye hjem på en eller anden måde.

Aftenen og natten stod på tapetleg, pizza, melodigrandprix, chips, sodavand, slik og endnu mere tapetleg. Billederne blev lidt rodet, men de viser da en stemning - tjek selv









Der mangler lige at komme tapet på tagene og kanterne af de sidste, og så er mine huse ellers klar til at komme ned i Smuksak.

Men det må vente lidt. For i morgen er dagen jeg har frygtet længe. Storm skal ind til hans første operation, og skal derfor i fuld narkose. Det bliver den værste dag længe, og nøj hvor ville jeg ønske jeg kunne tage hans plads. Men ikke detro mindre er det nødvendigt for ham. Han har kæmpe mandler og polypper. Det forstyrrer hans nattesøvn meget. Han hoster (sommetider så meget at han kaster op af det) og han springer vejrtrækninger over. Nattesøvnen er så vigtig for de små for, at de udvikler sig i dagligdagen, og derfor er man nød til at gøre noget for, at hjælpe ham af med de gener han har. Men puha hvor får jeg det skidt når jeg tænker på, at den lille mand skal ligges til at sove totalt bange, vågne uden sin mor og far, og have mega ondt efter, at være blevet skåret i næsen og fået dræn i ørerne (mandlerne venter de med at tage til næste gang, og forhåbentlig bliver der ikke en nummer 2 gang)
Men lægerne har talt, og heldigvis er de så professionelle idag.

Læs evt mit indlæg fra tidligere hvor beslutningen skulle tages her
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...