tirsdag den 6. november 2012

Trøje med ternet foer, ribkanter og spids hætte




Så blev den første trøje til kollektionen færdig. Som altid er den lavet i str. 92 - dels fordi det er min midterste størrelse i mit sortiment, (som går fra str. 56-128) og dels fordi at prototyperne så kan prøves af på Storm. Og den er intet mindre end perfekt til ham.

Yderstoffet er en meget blød og lækker Isoli. Foeret er en fast vævet bomuldsvare. 

Blusen mangler blot trykknapper hele vejen ned på forkanten, men de skal slået i på en trykluftmaskine, så de ikke kan falde af, så det må vente lidt endnu.

Blusen vil være at finde i butik SMUKSAK hvor vi liiige om lidt åbner.






Et barn i bevægelse giver ikke de bedste billeder - han er bare SÅ nuser i den nye trøje.

søndag den 4. november 2012

Halloween, uhygge og klamme kager

Uhyggeligt fantastisk, det er lige hvad det er. Og børnene elsker det. Her i weekenden har vi været til den årlige halloweenfest hos mormor og Preben.
En tradition vi elsker, og går meget op i.


 Menuen stod på chili´con´carne med blodbrød, muffins med blandt andet dragebræk og edderkoppe lorte, skøre knogler, spindelvævskage, edderkoppetrøfler, afhuggede fingre, og et kranie fyldt med slik.







6 børn og 10 børnebørn bliver til en del uhyggelige skabninger sådan en aften.



Det var ikke den hvide dame eller spøgelsesstorebroderen, Storm var utilfreds over, men han gad bestemt ikke, at være et græskar og stille op til fotografering.


Efter spisning var vi på natteløb rundt på markerne, og lede efter uhggelige poster. Til sidst fandt vi skatten, som den store edderkop vågede over i barnevognen.





torsdag den 1. november 2012

Vinderen er

Så er der trukket 3 vindere på gavekort og 3 vindere på "Bybørn"frugtposer

Vinderne af gavekort til City Stoffer er:

I kan henvende Jer i butikken efter lørdag, hvor Jeres gavekort ligger klar. Jeg sender Jer en mail hvad I skal oplyse når I henter dem. Glæder mig til at I følge med i, hvad I får lavet.


Vinderne af frugtposer er:

Anonym: Carina
Annette Andersen


Skriv en kommentar herunder hvilken farve I gerne vil have. Den der skriver først vælger først. I får derefter en mail, hvor I kan skrive Jeres adresse, og så sender jeg den til Jer.


onsdag den 31. oktober 2012

Langt om længe

Så kom de, mine mærker fra Ikast Etiket, og de er intet mindre end perfekte. De ser måske lidt blege ud, som de ligger der alene, men isyet mine bluser i kløver-jersey´en, med farvede kantbånd, er de simpelthen så fine. Det var en fed følelse idag, at være på systuen og køre den første prøve igennem, med prikken over i´et, nemlig mærket. Mine produkter har i lang tid været syet sammen således at mærkerne kunne komme i, men nu begynder det at tage form, og jeg glæder mig nu ekstra meget til at vise Jer det hele. 













tirsdag den 30. oktober 2012

Ekstra gevinster

Så er det om 2 dage jeg trækker vinderen af min give away, på gavekort til City Stoffer.  Og jeg lovede Jer jo lidt ekstra præmier, nu hvor jeg har fået så mange nye medlemmer. Så jeg har været ved at kigge lidt på lageret af opsyede ting, og fandt der disse frugtposer i det populære uglestof. Poserne kan bruge som frugtposer i institutioner, herhjemme er det en nintendo-pose, der altid lige sniger sig ned i tasken når vi kører på tur.


Poserne er forede indeni, og der sidder navnemærke i. Vandt jeg dem ville jeg stryge navnet på med strygestof, som jeg ved man kan købe hos Laralil.

Jeg har 3 poser tilbage. Skriv under dette indlæg hvilken farve du gerne vil vinde, hvis du skulle være så heldig, at være en af de 3 der vinder en trøstepræmie. Jeg trækker de 3, efter, at jeg har trukket de 3 vindere på give away´en. Så deltager du der, deltager du også her.

lørdag den 27. oktober 2012

DIY på uldtrøje

Med alle de nye medlemmer jeg har fået, er det vidst tid til min første DIY. Og der er ingen tvivl om, at det skal være på denne lækre uldtrøje, som jeg designede for et par år siden. Jeg sælger ca. 5 hver vinter, så der går efterhånden en del rundt i denne total hyggelige, varme, oversize trøje. Den er super nem at lave, så synes den er perfekt at dele med Jer, nu her hvor vinteren for alvor har sat ind.




Min model Sofie er blot en str. 36/38, men som I ser er der slet ikke for meget stof, selvom hun ikke er så stor. Men det er altså en one-size og jeg har også solgt den til større piger, som også synes den er perfekt. Kraven er lidt vig så der er plads til et tørklæde.


Blusen kræver ca 210 cm at lave. Og jeg anbefaler at den laves i en lækker uld.


Husk at være opmærksom på at: 

- hals ligges til fold
- ærme ligges til fold
- halsudsæring sænkes 1 cm på bag fra top
-halsudskæring sænkes 3 cm på for fra top
-sæt et lille mærke i midtbag, det gør det noget nemmere når man skal tage den på.

Har du ikke mod på selv at springe ud i projektet, men gerne vil have en trøje. Så tager jeg stadig mod bestillinger. Jeg tager 700,- for en trøje i en rigtig god uldkvalitet. Farven er en blanding mellem koksgrå/sort med brunt skær.

Håber dette kunne inspirere nogen - den er intet mindre end fantastisk.





mandag den 22. oktober 2012

Det er som slik

Kender i følelsen af, at hente en kæmpe pakke på posthuset, for derefter at gå hjem og pakke godteposen op - det er som slik en lørdag aften. Uh det er lækkert. Endnu en pakke fra Lullaby er dumpet ind hos mig. Heldigvis har jeg den undskyldning, at jeg gerne må købe stof for tiden, det er jo til Smuksak varer, eller ihvertfald det meste af det :) 


Og sørme om ikke Ulla lige har fyldt endnu flere varer på Etsy-shoppen. Skulle man kigge igen - altså bare kigge! 


Disse stoffer skal vidst blive til endnu flere Bybørntæpper, og så har jeg en konstruktion i gang, på noget skønt de små kan lege med, men dem må I vente lidt endnu med at se.







 Det ligner næsten en kjole med læg - måske man skulle overveje en nederdel i vintage stof til butikken.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...