tirsdag den 25. december 2012

Skønne gaver


Så har julefreden sænket sig. Vi har brugt dagen på totalt afslapning, og drengene har leget med deres mange mange gaver. Her er et lille udsnit af, hvad vi nu er de glade ejere af.
 
Disse fine kager har jeg købt i Smuksak. Det er Heidi med mærket Mig og Maya der har hæklet dem. Jeg synes simpelthen de er fantastiske, og Storm har fodret Kajkagen med hans andet mad hele dagen, så det er absolute godkendt af herren.



Emiiiiiiiiiiil fik sit højeste ønske opfyldt - en høvlebænk. Min far har købt den brugt på DBA og slebet den ned og lakeret den. Den er virkelig fin.

Tænk sig engang. Da jeg i sin tid skulle finde et navn til Noah Emil, forestillede jeg mig et meget kreativt barn, med lyst hår, der ville finde interessen for sløjd og værktøj. Han blev hverken lyshåret eller et skarnsbarn - men en rigtig håndværkerdreng med en sund hobby som min far siger - det må man sige han er. Og mon ikke også, man kan bygge en træfigur uden at være låst inde i et skur!



 Storm fik tøj af os, en smule praktisk, men også lidt sejt. Jeg elsker den måde Hummel fører 70´erne videre på. Har I set den røde, den er virkelig også fed, og meget retro-tro, som jo er lige mig. Og så en Krutter-bluse med tiger på. Jeg synes virkelig Krutter har en god kvalitet Jersey, og et fedt brand jeg gerne vil støtte. Og så er deres stil jo bare mega fed.


Storm fik også en hjemmestrikket trøje fra farmor i lækker Lama Uld. Brun og creme farvet, totalt ynglings kombination. Garnet er fra City Stoffer, og opskriften er fra Strikkebogen (også købt i City Stoffer)Den glæder Storm sig til at bo i.


Jeg fik en hæklet I-pad taske, pandebånd og hæklenåle af min veninde og Smuksak-kollega Pernille, der har mærket PESCNO. Og jeg ELSKER det. Karryfarver er lige mig, og jeg glæder mig så meget til at flashe min seje I-padtaske, som jeg synes er et genialt design. Skulle du være lige så vild med den, så sælger Pernille dem, pandebånd og iøvrigt en masse andet, i vores butik Smuksak.


Lidt mere 70´er. Køkkenur i pastel grøn, og en mega fed bog med alle tendenser fra 70´erne. Mon ikke det er den, jeg skal fordrive min aften med i aften. 

11 kommentarer:

  1. Dejlige gaver, og det ser ud til I havde en dejlig aften:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helena

      Mange tak, og jo tak, vi havde en skøn jul. Kan man andet når man hygger med familien og får skønne ting af ens kære.

      kh Tine

      Slet
  2. Skønne retrogaver! Glædelig jul til dig Tine. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Cille

      Glædelig jul og godt nytår til dig. Håber du har det godt.

      Kh Tine

      Slet
  3. Tak for rosen:-) og dejlige gaver. Knus Heidi

    SvarSlet
    Svar
    1. hej Heidi.

      Og bedst som man har købt sig fattig i juleindkøbene, så kommer du med nye varer til butikken - hmm, den lakridskonfekt må vi jo også eje. Dine idéer er bare geniale :)

      kh Tine

      Slet
  4. Lækre, skønne gaver! Ku' købe mig fattig i Krutter til ungerne, lækkert tøj af god kvalitet. Og så er jeg altså også pjattet med den iPad-taske, den er SÅ fed, og med den ville jeg slæbe min iPad med overalt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Trine. Ja Krutter har nemlig en rigtig god kvalitet som jeg synes er SÅ vigtigt når det er til børnetøj, som jo bliver vasket tit. Af samme grund laver jeg også mange vaskeprøver, når jeg køber metervarer hjem, inden jeg sætter en produktion i gang i Bybørn.
      Vi har flere farvevarianter af iPad-taskerne i Smuksak, hvis du på et tidspunkt skulle få lyst til at tage din iPad med på farten ;)

      kh Tine

      Slet
  5. Jeg skal da lige forbi din butik engang, for hold da op, hvor er det nogle fine ting! Jeg er især vild med de skønne sager med 70'er-stilen;) Kh. Jennifer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jennifer.

      Du er velkommen, vi har en del i 70´er stilen og får jævnligt nyt i den kategori. Og mange tak for roserne, det er dejligt at høre.

      Kh Tine

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...