lørdag den 17. november 2012

Sygdom, afstressning og lækker hjortestrik


Mens de andre Smuksakker arbejder hårdt i vores nye butik i Borggade, er vi desværre gået ned med en maveinfluenza herhjemme. Storm er mest ramt, og har kastet op i 8 timer i nat. Det er hårdt for den bette mand, der har brugt det meste af dagen i dag på, at sove. Det har givet plads til, at jeg har kunnet lave lidt småting færdige, jeg længe har haft på min to-do-liste. Og med en pause i Smuksak produktionen og studiearbejdet, er det helt hyggeligt, at sidde at sy mærker i Noah Emils spejderuniform, knapper i Storms trøje, og andre små projekter man kan gøre fra "sygesengen" af. Og hvor er det dejligt at få det ud af sit hovedet, her i en travl tid.

Denne skønne strik i Smart garn fra Sandnes i 100% ren ny uld, har min venindes søde mor strikket til Storm sidste vinter. Men da jeg havde så mange hjemmestrikkede trøjer til ham der, lavede hun en str. 2 år, så vi havde den til denne vinter. Og hvor er jeg glad for det nu.
Jeg synes den er så fin, med de hvide hjorte, en fin kontrast til den sandfarvede bund. Jeg er helt vild med træknapper, synes de fuldfører det hjemmestrikkede look, så det skulle der selvfølgelig også på her. Nu mangler jeg bare at Storm bliver rask, så jeg kan ifører ham den fine trøje, og forhåbentlig snart kigge forbi de arbejdende Smuksakfolk i butikken. 

Tusinde tak til Anja´s mor Marianne for trøjen






4 kommentarer:

  1. Ih, du skal glæde dig. Det bliver simpelthen så godt nede i butikken!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er virkelig heller ikke med min gode vilje, at jeg ikke kan være med :( Satser på vi er raske til i morgen så vi kan komme ned og se hvor meget I har fået lavet :)

      Slet
  2. Super lækker trøje! Og rigtig god bedring til jer!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...