Det er idag dagen efter en veloverstået operation. (fjernelse af polypper og lagt dræn i ørerne) Det gik godt, men nøj hvor var det en hård omgang for den bette mand. Storm kom i narkose kl. 8.00, og kl. 9.00 så vi ham igen på opvågningsstuen. Her var han godt nok ikke sig selv. Han lå bare der i mine arme, med lukkede øjne, og græd og kunne slet ikke finde ro i sin krop igen.
Efter et par timer kom han over på stuen, hvor vi kæmpede med en overtræt dreng med mange smerter, der ikke ville overgive sig til en lur, for hvad ville der så ske?
Han sov to timer, fik lidt mere smertestillende, og så skal jeg ellers love for han blev frisk. Ikke mere seng til ham, han måtte ud og undersøge hvor han egentlig var kommet hen.
Vi sov på hospitalet. Det var en nat med sygeplejerske besøg hver time, da Storm sprang flere vejrtrækninger over, end han plejer. For i den hals, hvor der stadig sidder verdens største mandler, er der ikke plads til hævelse.
Vi ser frem til nogle nætter snart med forhåbentlig bedre vejrtrækning trods lægen ikke er optimistisk - Ja det var desværre de ord vi fik, da vi sad på opvågningen med den lille ulykkelige dreng. Det var nok desværre ikke nok at tage de polypper...
Men jeg krydser fingre og beder til, at dette havde en eller anden form for mening.

Intetanende og en totalt tillidsfuld Storm inden operationen
Velfortjent lur (med næseblod)
Isbjørn fra Tryghedsfonden
Fjernbetjening til sengen - man har vel lært lidt hjemmefra eller!
Storm de sidste 12 timer vi var indlagt!
Og så lige en kæmpe ros til peronalet på Aarhus Universitetshospital.
Sikke en service og forplejning vi fik.
Tusind tak for det.