Storm har været syg mandag, tirsdag og onsdag. Høj feber, forstoppelse, tynd mave, to nye tænder, hoste og snot har præget den bette mand. Det har givet anledning til en masse hyggetid med fjernsyn, bøger, lego samt kys og kram. Men det har også givet mig mulighed for lige, at få indhentet lidt af det forsømte, da han har sovet nogle rigtig lange lurer.
Jeg fylder lidt i shoppen hver dag, og senest igår ankom en af dem jeg havde glædet mig lidt ekstra til at modtage. Nemlig en helt vildt fin jersey med svampe, mariehøner og små fugle. Den grønne baggrundsfarve er super skøn. Jeg er vild med de små motiver der går igen, og kvaliteten er som den plejer, rigtig god. Stoffet passer desværre ikke i farverne til min vinterkollektion. Men jeg synes den grønne farve var så skøn, at jeg bare måtte købe den hjem.
Derfor er den kun til Jer kære kunder, og bliver der ikke udsolgt, må den jo indgå i min forårskollektion. Jeg vil i samme omgang lige takke Jer alle der har taget så godt imod mit nye tiltag, med salg af jersey stofferne. Det er en fornøjelse at runde posthuset hver dag, og jeg håber I oplever en god service.
Ris og ros modtages meget gerne :)




















