I lørdags holdte jeg kreadag med Pernille. Vi skulle mødes og bruge hele dagen på, at få produceret lidt nye varer til butikken, i hyggeligt selskab med hinanden. Vi startede dagen med at besøge min stof/tapet pusher, som endnu engang havde læsset frem med fristende varer til os da vi kom. (se tidligere indlæg her. Det var som en slikbutik fyldt af fristelser, og en kunst at styre sit indkøber-gen, for hvem ville ikke eje det hele. Jeg fik nogle virkelig darlings med hjem. Nogen der skal bruges til produkter til Smuksak, og nogen der skal pynte i det fremtige hjem vi stadig leder efter.
Hver eneste rulle måtte rulles ud og kigges på, og vi blev bare mere og mere begejstrede, jo længere vi kom i vores jagt efter de helt rigtige tapeter.
Her var dem jeg valgte. Nummer 3 fra venstre er min absolute ynglings. Den skal pynte i mit nye hjem på en eller anden måde.
Aftenen og natten stod på tapetleg, pizza, melodigrandprix, chips, sodavand, slik og endnu mere tapetleg. Billederne blev lidt rodet, men de viser da en stemning - tjek selv
Der mangler lige at komme tapet på tagene og kanterne af de sidste, og så er mine huse ellers klar til at komme ned i Smuksak.
Men det må vente lidt. For i morgen er dagen jeg har frygtet længe. Storm skal ind til hans første operation, og skal derfor i fuld narkose. Det bliver den værste dag længe, og nøj hvor ville jeg ønske jeg kunne tage hans plads. Men ikke detro mindre er det nødvendigt for ham. Han har kæmpe mandler og polypper. Det forstyrrer hans nattesøvn meget. Han hoster (sommetider så meget at han kaster op af det) og han springer vejrtrækninger over. Nattesøvnen er så vigtig for de små for, at de udvikler sig i dagligdagen, og derfor er man nød til at gøre noget for, at hjælpe ham af med de gener han har. Men puha hvor får jeg det skidt når jeg tænker på, at den lille mand skal ligges til at sove totalt bange, vågne uden sin mor og far, og have mega ondt efter, at være blevet skåret i næsen og fået dræn i ørerne (mandlerne venter de med at tage til næste gang, og forhåbentlig bliver der ikke en nummer 2 gang)
Men lægerne har talt, og heldigvis er de så professionelle idag.
Læs evt mit indlæg fra tidligere hvor beslutningen skulle tages her
