Viser opslag med etiketten Vinterkollektion. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vinterkollektion. Vis alle opslag

onsdag den 9. oktober 2013

De første afsløringer

Nu kan jeg vidst ikke trække den længere. I skal se lidt af det arbejde, jeg knokler med i døgndrift i denne uge, nemlig min vinterkollektion. Jeg er kommet rigtig godt i gang, men der er også nogle udfordringer forbundet med det. Fx har jeg en masse heldragte til babyer klar, men uden trykknapper. Prymtangen kan simpelthen ikke trykke dem nok sammen, så jeg kan sikre en ordentlig holdbarhed. Jeg søger stadig den helt rigtige løsning, så har du kendskab til en trykluftmaskine der kan trykke dem i, så hører jeg meget gerne fra dig. Og ellers har jeg et lille kort i ærmet, jeg må gå videre med. En anden ting er en metervarer der er i arrestordre. Den kommer, forhåbentlig i næste uge, så også her skal der tænkes alternativt.

Der er mange ting der skal passes sammen. Leverandøre, produktionstid, modeller, fotograf, location, og sikkert også en masse andet jeg ikke er nået til endnu.   

Kollektionen består af 8 dele i to farvestillinger. Og som I kan se, så har jeg valgt farverne rød og blå. Rød er oplagt da vi går juletiden i møde, og ja der kommer en fin rød kjole, men også fordi det er min absolute farvorit farve til små piger. Marineblå fordi den står godt til den røde, og der er flere af mine styles, hvor begge farver indgår både til drenge og piger.


På søndag kører vi et photoshoot af. Jeg glæder mig helt enormt til at se de kære små i mit tøj.

mandag den 2. september 2013

Samarbejdsaftaler og stof til salg

Der er gang i udviklingen af Bybørn i disse dage. Her til eftermiddag har jeg holdt møde med en kommende forhandler, af en minikollektion fra Bybørn. Deadlinen er ret tæt på, og jeg har ikke tid til andet end, at komme i sving med det samme. Ekstra hænder er ved at blive booket ind, og allerede i morgen går turen ud til min stofleverandør for, at handle ind til kollektionen. 

Udover indkøb til den kommende kollektion, er det planen, at jeg skal fylde bilen i morgen med endnu flere af de lækre økotexjersyer, så der forhåbentlig i løbet af ugen vil komme sprit nye metervarer til salg i bloggen. Men nu må vi se, om de nye stoffer giver mig lyst til at købe stort ind.

Jeg har fortsat noget tilbage af de tidligere stoffer, og du kan stadig nå at ligge en ordre


Der er nogle der har haft problemer med linket til shoppen, så det kommer lige igen, så alle får muligheden for at gå ind i shoppen og se udvalget, mens min "Fri fragt kampagne" stadig kører. Tilbudet gælder indtil tirsdag aften kl. 23.59

Kaninen og frøerne er med i vinterkollektionen fra Bybørn. 
Kaninen med den røde kontrast som paddehatten, og frøen med den marineblå, som er åkanden.
Begge farver har jeg på lager i samme skønne økotexkvalitet, og kan købes med til kanter, foer, piping osv. Prisen er 60,- for 0,5 meter





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...